Livet, Rejse

22. uge i Bordeaux

Så er der under en måned til, at vi kommer hjem til Danmark igen. Det er lidt underligt at tænke på, at vores lille eventyr snart er slut. Nedtællingen er på mange måder begyndt og flere og flere af vores samtaler drejer sig om det praktiske i forhold til vores hjemrejse. For selvom vi har prøvet det én gang før og det på mange måder er nemmere at rejse hjem, end det er at rejse ud, så kræver det alligevel en hel del planlægning at flytte hele vores lille familie (og ikke mindst alt det tilhørende habengut) de knap 2000 km, der er hjem til Danmark. Men jeg er også fast besluttet på, at vi skal huske at nyde vores sidste tid hernede.

I sidste weekend var vejret ikke det bedste og vi hyggede mest indendørs. Søndag formiddag var der dog hul i skyerne og vi udnyttede det lille solstrejf til at køre en tur i zoo. Især de røde panda’er gjorde et stort indtryk på storesøster denne gang og hun fik lov at få en lille plastikfigur af en rød panda, da vi kørte hjem. Den blev hurtigt døbt Hugo og den har været med på alle legepladserne og sovet ved siden af storesøsters seng hver nat siden da.

Siden weekenden har vi heldigvis haft flot vejr og massere af solskin. Ugen startede dog, trods solskinnet, ret kold, så vi har også haft brug for nogle indendørs aktiviteter. Derfor havde vi i løbet af ugen et ballongardin hængende til stor glæde for både storesøster og lillesøster.

Onsdag var vi taget på et af byens biblioteker for at få varmet fingerne, da brandalarmen pludselig gik og to mænd kom spænende gennem bygningen med et par brandslukkere i favnen. Vi blev venligt, men bestemt og meget hurtigt eskorteret ud af bygningen. Jeg fik besked på at tage pigerne op i armene og nogle greb fat i klapvognen og bar den ned af trappen og ud af bygningen. Tre store brandbiler med udrykning og virkelig mange brandmænd ankom, netop som vi kom ud og vi skyndte os over vejen og lidt væk, før vi stoppede op for at få jakker på. Storesøster virkede ikke særlig berørt af situationen, men var meget interesseret i at kigge på den ene brandbil, hvis stige blev hejst højt op i luften. I de ca. 10 min det tog mig, at få os samlet sammen og gjort klar til at gå videre, skete der ikke rigtig mere og vi hverken så, hørte eller lugtede noget mistænkeligt. Den ene af mændene, der havde hjulpet med klapvognen, nåede da også at sige, at vi kunne komme tilbage til biblioteket igen om en times tid, hvis vi ville. Så måske var det hele bare en (meget livagtig) øvelse.

Længe ventet, og med friske forsyninger af dansk babymad og lakridser, ankom min lillesøster og hendes kæreste til Bordeaux samme  aften. Torsdag og fredag var de med på rundtur i byen og så lillesøsters favoritlegepladser, kagebutikkerne og (selvfølgelig) vandpytten. Derhjemme hjalp min søster, lillesøster med at stavre rundt i stuen, hvilket er hendes absolut ynglingsbeskæftigelse i øjeblikket og min søsters (heldigvis meget tørstige) kæreste, fik drukket utallige liter te af dukkestellet, som storesøster, en anelse genert, serverede for ham.

I formiddags var det atter tid til at sige farvel, men denne gang heldigvis kun for en kort stund. For om en måned (jeg synes stadig det er lidt vildt), ses vi jo igen.

Til sidste lige en lille update på lillesøsters fysiske formåen, som har rykket helt ekstremt den sidste uge. Hun er gået fra målrettet at kunne kravle ca. 10 cm fremad i sidste uge, til nu at udse sig noget op til ca. 3 meter væk og så i bedste kommando-kravle-stil ræse derudaf. Desuden er hun også for første gang selv kommet fra liggende til siddende og tilbage til liggende stilling igen OG med lidt god vilje, har hun faktisk også taget det første kravle-skridt (hvis man kan sige det) i denne uge. Hun står ofte på alle fire og rokker frem og tilbage og et par gange har jeg set hende flytte hænderne lidt frem.

Med alt det nye, der sker for hende i øjeblikket, er det vel intet under, at humøret er lidt omskifteligt og nattesøvnen lidt mere urolig end sædvanlig. Men som forælder bliver man jo heldigvis så umådelig stolt over hendes små fremskridt, at man får lidt ekstra overskud til al den pyldren, der følger med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *