Livet, Rejse

25. uge i Bordeaux

Endelig. Fredag d. 08. december. Den dato har jeg glædet mig til virkelig længe. For bortset fra en lille afskedspræsentation på mandag holder min mand nu barsel og ferie helt frem til marts. Det betyder også, at vi nu kun har én lille uge, til sammen at få sagt ordentligt farvel til Bordeaux.

I weekenden besøgte vi byens årlige julemarked. Dét, og så det usædvanligt kolde vejr (ned i nærheden af -5 grader om natten), har hjulpet lidt på min manglende julestemning. Markedet mindede en hel del, om det vi er vandt til hjemme i Danmark, bortset fra fraværet af nisser. Desuden var sikkerheden helt i top og man blev skannet med metaldetektor for at komme ind og igen hvis man skulle benytte de offentlige toiletter, der var på pladsen. Jeg synes ellers ikke, at byen normalt er ramt af terrorfrygt, selvom man ser svært bevæbnede militærfolk i bybilledet af og til og der er opsat store betonblokke rundt om alle store pladser.

Hverdagene har sneglet sig lidt afsted og jeg har hele ugen nærmest talt timer til, at min mand kom hjem fra arbejde i dag. I modsætning til sidste uge har vejret været ret dansk og jeg har savnet min vinterjakke og et par vanter. Derfor har vi besøgt legetøjsbiblioteket et par gange og jeg har aftalt med personalet, at de får alt det legetøj, som lillesøster er vokset fra og som vi alligevel ikke har plads til at tage med hjem.
Pigerne og jeg har dog også været lidt på opdagelse og hvor utroligt det end lyder, ja, så har vi rent faktisk opdaget endnu en ny og kæmpestor legeplads. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan der kan blive ved med at dukke nye legepladser op. Heldigvis er storesøster er svært begejstret hver gang vi finder en ny og denne blev hurtigt døbt karrusel-legepladsen.

Lillesøster bliver ved med at overgå sig selv og jeg synes næsten, det er svært at følge med i alt det nye hun lærer. For fire uger siden kunne hun overhovedet ikke bevæge sig fremad og kunne ikke selv komme op at sidde. Nu kravler hun og tempoet øges for hver dag der går. Hun forsøger at rejse sig op af alt og kan næsten selv komme helt op og stå. Når hun er kommet op, eksperimenterer med at slippe med hænderne og kan stå op mod 5 sekunder uden hjælp. Hun er stadig meget mor-syg og bliver helst lige i nærheden. Men det passer mig nu meget godt, for hun tror, hun kan lidt mere, end hun rent faktisk kan… Heldigvis sover hun helt fantastisk om natten, måske fordi hun nu bliver fysisk træt på en helt anden måde, eller måske fordi hun også har fået to nye tænder i løbet af den sidste uge.

Storesøster prøver at forstå det her med, at vi skal rejse hjem til Danmark lige om lidt. Vi snakker meget om det, ser på billeder hjemmefra, øver os i at pakke kufferten og tegner tegninger af flyvmaskiner. Det er lidt en sjov situation, for vi kan virkelig mærke, hvordan hun mentalt har udviklet sig på et halvt år. Hun forstår meget, meget mere af det hele, end da vi skulle afsted, men det er alligevel svært for en 2-årig at forholde sig til (hvilket vel ikke er særlig underligt, når vi ikke engang selv rigtig kan forstå det). Og måske derfor virker det også som om, at hun har brug for lidt mere nærhed og tryghed end normalt.

Jeg glæder mig til at komme hjem til Danmark og ikke mindst at komme hjem til familie og venner igen. Men jeg kommer også til at savne Bordeaux og vores helt egen lille boble, som vi har levet i det seneste halve år. Derfor er det ekstra dejligt, at vi nu har en hel uge til sammen at tage afsked med alle vores ynglingssteder i byen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *