Livet, Rejse

26. uge i Bordeaux og første uge i Danmark

Vores sidste uge i Bordeaux blev brugt til at pakke alle vores ting og tage rundt og sige farvel til vores ynglingssteder. Desværre var hverken vejret eller helbredet helt med os.

Sidste weekend bød på regn med regn på og blev derfor mest brugt på de indledene pakkerier. Det blev dog også til en tur ud til Karle Kronhjort og svævebanen i silende regn. Iført gummistøvler, regntøj og paraply brugte en ganske tilfreds storesøster således mere tid på at løbe rundt i de gigantiske vandpytter, end rent faktisk at lege på legepladsen eller at se på dyrene i parken. Lillesøster sad under en paraply i bæreselen på fars mave og fulgte veltilfreds med i storesøster plaskeri. Trods vejret havde vi derfor en af de hyggeligste formiddage længe.

Lørdag aften holdt vi en lille afskedsfest for vores udlejer, hendes mand og den studerende, der også bor til leje samme sted. Det var en super hyggelig aften med en god blanding af dansk og fransk. Den studerendes familie har et vinslot i nærheden af Bordeaux og hun havde medbragt lidt smagsprøver på deres vine. Vi havde lavet risalamande og selvfølgelig sørget for en mandelgave. Det viste sig at franskmændene har en lignende tradition på helligtrekongers aften, blot med en kage med en mandel i og en krone istedet for en mandelgave.

Mandag havde min mand sidste dag på arbejdet og pigerne og jeg trodsede regnvejret og tog i shoppingcenteret og kiggede på juleudstillinger.

Tirsdag var der endelig ophold i regnvejret og vi brugte det skønne solskin til at sige farvel til den farvede-gynge-legeplads og vandpytten om formiddagen og Parc Bordelais med toglegepladsen og alle dyrene om eftermiddagen.

Desværre fik lillesøster høj feber i løbet af natten og en træt mor og sløj lillesøster brugte derfor hele onsdagen derhjemme. Det gav til gengæld storesøster og far muligheden for lidt kvalitetstid, da de to tog på udflugt alene om formiddagen.

Lillesøster fik det heldigvis væsentlig bedre i løbet af torsdagen, som udover en sidste lille tur til vore ynglings kagebutik blev brugt på at pakke det sidste ned i alle kufferterne.

Natten til fredag blev storesøster desværre ramt af høj feber, som holdt ved hele fredagen. Alligevel klarede hun hjemrejsen og de to flyveture i formidabel stil. Selvom rejsedage aldrig bliver min ynglingsbeskæftigelse (og da slet ikke med to små børn), så kunne dagen alligevel ikke være gået meget bedre. Vi forlod vores lejlighed i Bordeaux for sidste gang kl. lidt i 11 og landede ca. 6 timer senere i Københavns lufthavn. Og dermed sluttede vores franske eventyr.

Det var underligt at komme hjem i vores lejlighed igen. Jeg havde forventet, at det ville føles som hjemme med det samme (eller retteret, jeg havde slet ikke skænket det en tanke, at det muligvis ikke ville føles som hjemme). Min lillesøster, som har boet i lejligheden, mens vi har været væk, havde gjort den skindende ren og endda, i samarbejde med min mor, sat senge op til pigerne og fundet lidt legetøj frem. Alligevel virkede lejligheden fremmed da vi kom hjem og jeg syntes det tog et par dage, før jeg for alvor begyndte at føle mig helt hjemme.

Helt forventeligt er der også kommet en reaktion på flytningen fra pigerne. Lillesøster reagerede prompte og var helt ekstrem mor-syg de første par dage, men nu kravler hun lystigt rundt og virker som om, hun føler sig vældig godt tilpas. Storesøster følte sig derimod hjemme med det samme og udbrød glad “men det var jo her, vi boede i går!”, da vi parkerede bilen foran lejligheden første gang fredag aften. Reaktionen fra hende er dog kommet i løbet af de sidste par dage, men jeg tror egentlig mere, at det er en reaktion på, at hendes velkendte hverdagsrytme er blevet markant ændret. Siden vi er kommet hjem, er det nemlig kun blevet til to små besøg på en legeplads og tiden er i stedet gået med udpakning/indflytning i lejligheden, julegaveindkøb, besøg hos bedsteforældrene og så har min mand og svigerfar også lige været et smut tilbage i Frankrig, for at hente bilen og alt det vi ikke kunne have med i flyveren.

Selvom der har været mange ting, vi har skulle nå, siden vi er kommet hjem og vi derfor stadig har lang vej endnu, før alle vores ting er kommet op fra kælderen og på plads i lejligheden, så har vi alligevel haft tid til at tænke lidt tilbage på det sidste halve år. Jeg har skimmet alle mine ugentlige indlæg igennem og det har virkelig været dejlig læsning. Det har været et helt fantastisk halvt år, fyldt med massere af oplevelser og uendelig meget familie-kvalitetstid. Selvom jeg nyder at være hjemme igen, så savner jeg allerede vores tid dernede. Jeg troede dog, at det jeg ville savne mest, når vi kom hjem, var varmen, lyset og ikke mindst alle de mange oplevelser. Men det jeg i virkeligheden savner aller mest, er, at det bare var os. At vi levede i vores egen lille boble og 100% selv kunne bestemme, hvornår vi ville gøre hvad og der derfor meget sjældent var stress og jag. Vi havde så meget mere frihed dernede og det resulterede i en nærhed og samhørighed blandt os fire, som jeg allerede savner lidt.

Men… Jeg glæder mig også utrolig meget til, at vi nu skal fejre jul og nytår med familie og venner, som vi har savnet og glæder os til at se igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *