For noget tid siden læste jeg et blogindlæg, der gjorde mig lidt ked af det. Personen, der havde skrevet indlægget, skulle på en detox kur for at udrense kroppen. Kuren var beskrevet i grove træk og i et af afsnittene stod der hvilke ting personen ville undgå, mens hun var på kuren. Her stod bl.a. “… GMO og andre klamme tilsætningsstoffer…”. Det er bestemt ikke første gang, jeg er stødt på denne negative omtale af genmodificerede fødevarer, men det gør mig lidt trist hver gang, for jeg tror, at den negative holdning i langt de fleste tilfælde bygger på uvidenhed.

Jeg synes det er helt fint, at være opmærksom på, hvad man putter i munden og jeg er bestemt fortaler for økologi og færre skadelige kemikalier i vores fødevarer. Men jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at GMO for mange mennesker er endt i bås med “andre klamme tilsætningsstoffer”, for det er efter min bedste overbevisning så forkert, som det overhovedet kan være.

GMO gør verden til et bedre sted

Jeg er derimod fuldt og fast overbevist om, at genetisk modificerede fødevarer kan være med til, at gøre verden til et bedre sted.

Lad mig komme med et par eksempler:

Golden Rice er genetisk modificerede ris, der indeholder beta-carotene, som, når det optages i kroppen, omdannes det til A-vitamin. A-vitamin mangel er et kæmpe problem især i Afrika og Sydøst-asien og ifølge WHO lider 250 millioner børn i førskolealderen af A-vitamin mangel. Hvert eneste år bliver 250.000-500.000 af disse børn blinde og halvdelen af dem dør inden for de næste 12 måneder. Det er altså 125.000-250.000 børn, der dør før de bliver 6 år hvert eneste år! Hvis Golden Rice kan være med til at rede bare nogle af disse børn, så mener jeg, at det gør verden til et bedre sted.

The African Agricultural Technology Foundation arbejder bl.a. på at forbedre majs, bananer, ris og bønner, så de f.eks. bedre tåler tørke og er mere modstandsdygtige over for insekt- og bakterieangreb. Det er håbet, at man med hjælp fra disse modificerede fødevarer kan øge stabiliteten og udbyttet af disse altafgørende afgrøder for de fattige bønder i Afrika. Der er omkring 220 millioner mennesker i Afrika der sulter og kan genmodificerede afgrøder hjælpe til at mindske det tal, så mener jeg, at de gør verden til et bedre sted.

I BioCassava Plus projektet arbejder man på at lave cassavaplanter med øget indhold at beta-carotene (A-vitamin), jern og zink for at imødekomme fejlernæring i Afrika. Cassavaplanten spises dagligt af over 500 millioner mennesker i Afrika og for mange fattige er udgør den størstedelen af det samlede kalorieindtag. I Nigeria, som er verdens største producent af cassava, lider 75% af børn under 5 år og 67% af gravide kvinder af jernmangel og kan nogle af disse mennesker hjælpes med gensplejset cassava, så mener jeg, at det gør verden til et bedre sted.

En lang række afgrøder inklusiv bomuld, majs, ris og kartofler er blevet genetisk modificeret så de udtrykker Cry toxiner fra bakterien Bacillus thuringiensis. Cry toxinerne er giftige for en række insekter, men er uskadelige for mennesker. Det er estimeret, at med indførelsen af disse gensplejsede afgrøder er brugen af pesticider falder med hele 31.6 millioner kg om året. Endnu en lang række afgrøder inklusiv sojabønner, majs, ris og bomuld er blevet udviklet, så de er resistente over for glyfosat, som er det aktive stof i RoundUp. Det giver landmændene mulighed for at sprøjte med RoundUp og komme af med ukrudtet uden at afgrøderne tager skade. Med brugen af glyfosatresistente afgrøder, øger man brugen af RoundUp, som trods alt er et forholdsvis sikkert ukrudtsmiddel, men mindsker derved brugen af andre og værre ukrudtsmidler. Hvis brugen af genetisk modificerede afgrøder kan mindske mængden af gift vi spreder på markerne, så mener jeg, at verden bliver et bedre sted.

En lang række planter er blevet genmodificeret, så de er bedre for miljøet. F.eks. æbler der ikke bliver brune og som derved mindsker madspild. Byg og hvede der hjælper dyrene til at optage en større mængde fosfor, som derved ikke havner i gyllen, spredes på markerne og i sidste ende er medvirkende årsag til iltsvind i søer og have. Tomater der indeholder et “anti-frost” gen, som forlænger tomat-sæsonen og øger muligheden for at dyrke dem lokalt, så vi slipper for at importere dem fra langbortistan og derved pynter lidt på CO2 regnskabet. Hvis brugen af genetisk modificerede afgrøder kan gøre noget godt for miljøet, så mener jeg, at verden bliver et bedre sted

Men…

Desværre kommer mange af disse afgrøder aldrig ud på markedet, ja de fleste kommer nok ikke længere end til idé-fasen, på grund af den stærke GMO-skepsis, der især er at finde blandt den europæiske befolkning. En skepsis som er videnskabelig ubegrundet og som jeg tror primært bygger på uvidenhed og fordomme.

Der er generel enighed blandt videnskabsfolk om at genetisk modificerede fødevare er sikre at spise og den hidtil mest omfattende rapport jeg er stødt på, der bygger på næsten 900 forskellige studier, konkluderer at gensplejsede fødevarer ikke udgør en større risiko end konventionelle fødevarer for hverken mennesker eller dyr.

Et andet argument man ofte støder på blandt GMO modstandere er, at GMO er en indblanding i naturens orden eller Guds skaberværk om man vil. Og det er jo sådan set også rigtig nok. Men det har vi altså gjort, siden vi begyndte at dyrke jorden i stenalderen ved at selektere de største, sødeste og mest frugtbare planter. Det er ikke mange af vores plantebaserede førevarer, der ville se ud, som vi kender dem i dag, hvis vi ikke havde gjort det. Se bare her. Med GMO skynder man blot lidt på processen og øger mulighederne for at forbedre afgrøderne, idet man kan “vælge” gode gener fra alle levende organismer på jorden og ikke kun fra beslægtede arter.

Men hvad nu hvis…

Ja, teoretisk set kunne det godt ske, at vi skabte en invasiv superplante, der udkonkurrerede nuværende arter, eller at mikroorganismerne i vores tarmflora optog antibiotikaresistens gener, som der teoretisk set godt kan være rester af i gensplejsede planter, eller at vores fødevarer i fremtiden bliver kontrolleret af nogle enkelte store virksomheder, der har taget patent på det hele. Ja, teoretisk set kunne det godt ske. Men sandsynligheden er forsvindende lille og med de potentielle fordele genmodificerede afgrøder har, så synes jeg faktisk ikke, at vi kan tillade os at afskrive dem af den grund.