Livet

Livets små glæder #1

Jeg tror, vi bliver lykkeligere mennesker, hvis vi husker at værdsætte alle de små ting i hverdagen, der får et lille smil frem på læben. Dette indlæg er derfor dedikeret til de små ting, der i den forgange uge gjorde mig lige lidt gladere.

  • At få risotto til aftensmad to gange på en uge (mums)
  • At kunne gå ud uden en jakke
  • At min ældste datter i øjeblikket synes det er sjovere at hjælpe med at tømme opvaskemaskinen end at spille iPad
  • At hun også elsker at hjælpe med at vande blomster, ordne vasketøj, feje, vaske op og dække bord.
  • At fylde vand i badebassinet for første gang i år
  • At gå med bare tæer i græsset
  • At købe det første par sko til mig selv i flere år
  • At finde nøglerne i min taske efter et kort øjeblik at have troet, at jeg havde låst mig ude
  • At få pudset vinduerne
  • At være i Plantorama og se den ældstes begejstring over alle fiskene
  • At den yngste efterhånden sover så godt om natten, at jeg ikke længere behøver at gå i seng kl. 20 sammen med hende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *